Skip links

Om mig

Jeg er uddannet zoneterapeut, babyzoneterapeut og ansigtszoneterapeut. Mine behandlinger er aldrig ens, for jeg mærker hver eneste klient og hvad præcis de har brug for. Derfor er mine behandlinger lige så unikke som mine klienter.

Privat er jeg mor til 4 dejlige børn, og derfor er der godt gang i vores hverdag.

Jeg holder af at være sammen med andre mennesker, men jeg har ofte givet alt for meget af mig selv – endda uden at være opmærksom på det. Jeg hører fra mange af mine klienter, at de oplever præcis det samme.

Jeg havde udtømt hver en celle i min krop for at være noget for mine omgivelser, mine børn, min kæreste, min familie – men jeg manglede opmærksomhed og omsorg til mig selv. Det glemte jeg i farten.

Måske du også kender det?

Egenomsorg er så vigtigt, for at vi kan opretholde balancen i hverdagen og i livet. På den måde kan vi holde stress og andre sygdomme på afstand, vi kan få mere overskud til dem, vi holder af og dermed også blive mere nærværende.

Jeg har selv fundet strategier til, hvordan jeg kan vende min opmærksomhed indad i løbet af dagen. Det giver mig de pauser, der skal til, så jeg kan give det bedste til mine omgivelser. 

Jeg har fundet balancen og når jeg fylder mig selv med kærlig omsorg, så kan jeg også være en endnu bedre behandler og give endnu mere af mig selv til alle, jeg skal være i kontakt med dagen igennem.

Du kan læse mere om mine behandlinger HER